Billig Flytning til Udlandet [Sådan gør du]

Hvis du står og skal flytte til udlandet uden et firma i ryggen til at betale for flytningen, så kan du med fordel sende dit flyttegods af sted med en almindelig speditør. Du kan normalt spare mellem 70-80% i forhold til at benytte et traditionelt flyttefirma.

 

Du kan søge priser på flytning til og fra udlandet her: https://www.transporteca.com/flytning

 

1. Skal du selv betale for flytning til udlandet?

Billig flytning til udlandet

Det er langt fra alle speditører, der vil have med flyttegods at gøre. Faktisk siger de fleste speditører af princip “nej tak” til flyttegods. Det gør de, fordi de har haft dårlige oplevelser med det. Oplevelser, der bunder i, at private personer ofte ikke kender speditører og vognmænds måde at arbejde på, og derfor har urealistiske forventninger til den service de køber.

 

Gøres det rigtigt, kan det dog sagtens lade sig gøre at få det af sted med en speditør. Nøglen til en billig og problemfri flytning til udlandet er at det foregår på speditørens præmisser, ikke dine. Du skal selv gøre alt benarbejdet, således at speditøren nemt kan afhente varerne, håndtere dem på pakhuset og klare dokumentationen uden problemer. Det kræver en hel del arbejde fra din side at få det hele klart, men besparelsen kan også være meget stor.

 

Vi har en udførlig checkliste med krav til flyttegodset, som du kan få ved at kontakte os på flytning@transporteca.com. Her har du nogle af de vigtigste punkter, så du kan få en idé om hvad der kræves.

 

 

2. Hvor meget plads skal jeg bruge?

Pakning af en palle med flyttegods

Det første du skal gøre er at lave en vurdering af, hvor meget du skal have flyttet, og hvor meget det fylder. Overvej om du skal lade møblerne blive hjemme og købe nogle nye, hvor du kommer frem. Det kan ofte være den bedste og billigste løsning.

 

Det grundlæggende spørgsmål er om du skal sende en hel container eller om du skal sende dit flyttegods som stykgods på paller. Som tommelfingerregel kan du regne med at en fuld møbleret 2-værelseslejlighed kræver en 20-fods container.

 

Flytter du alene og lader møblerne blive hjemme, så er 2 til 3 paller det normale. En enkelt palle kan som udgangspunkt have 2 kubikmeter, hvilket svarer til cirka 12 store flyttekasser.

 

 

3. Pakning

Paller med pallerammer og låg til flytningSom udgangspunkt skal alt – undtagen møbler – være pakket i kasser. Det gælder også din cykel, hvis du skal have den med. Glas og andre ting, som kan gå i stykker skal pakkes grundigt ind i aviser eller papir. Det er dit ansvar at godset er pakket ind, så det kan klare den lange transport til udlandet. Kasserne skal stilles på paller som er sikret med pallerammer eller træplader på siderne, og trælåg. Når pallen er pakket, spændes låg og pallerammer fast til bundpallen med spændebånd eller lignende, således spændebåndet glider under pallens top, og du dermed sikrer at godset ikke kan glide af pallen på selvom den skulle komme til at hælde under transport. Pallerne skal være pakket så de kan klare den lange rejse på lastbil, tog eller skib, samt at blive håndteret flere gange undervejs af gaffeltrucks og palleløftere. Både paller, pallerammer, flyttekasser og spændebånd kan normalt anskaffet i et byggemarked.

Palle med spændebånd

 

Flytter du i en hel container, så er det dog ikke nødvendigt med pallerne. I så fald står du selv for, at containeren bliver pakket forsvarligt. Her er det dog vigtigt, at du pakker godset, så det kan klare en voldsom gyngetur på havet uden at det rutcher eller vælter. Brug de surringsøjer, der findes i bunden af containeren.

 

4. Pakkeliste

Vi sender dig et Excel-ark med skabelonen til en pakkeliste. Efterhånden, som du pakker, skal du udfylde pakkelisten med en beskrivelse af tingene og en vurdering af tingenes genanskaffelsesværdi. Pakkelisten benyttes til fortoldning af varerne i både Danmark og udlandet. Der betales normalt ikke told på flyttegods, men tolderne kræver stadig at kende indholdet og værdien af godset.

 

5. Paller og flyttekasser

Skal du flytte uden for Europa, så kræves det, at pallerne er ISPM15-certificerede. Det betyder blot at pallerne er varmebehandlede og sprøjtet på en måde så biller og svamp ikke kan leve i dem.

 

ISPM15 Certificering på paller

Det er også vigtigt at du bruger den professionelle version af flyttekasserne, og at du bruger nye, eller næsten nye, kasser. Disse kasser er langt stærkere end den normale tynde model, som ofte bruges, når man flytter indenfor Danmark. Kasserne kan derfor klare at blive stablet højere og med tungere ting, uden at de synker sammen. Det gør hele pakningen mere stabil og beskytter flyttegodset bedre.

 

6. Tilkørselsforhold

Når vognmanden henter dit flyttegods, så kommer han med en palleløfter og en lastbil med en lift bagpå. Han skal kunne køre pallerne direkte op på vognen med palleløfteren. Det vil sige, at hvis du bor på 4. sal, så må du gøre pallerne klar nede i gården, så han kan komme til dem. Hvis du har grus i indkørslen – hvilket en palleløfter ikke kan køre i – så du må sætte pallerne ind til naboen eller lægge køreplader ud.

 

Slutteligt skal du, eller nogen du kender være hjemme, når flyttegodset hentes. Ellers kører lastbilen igen uden dit flyttegods.

 

7. Dokumentation

Udover pakkelisten er der ofte en række dokumenter, der skal udfyldes. Disse varierer afhængigt af hvilket land du flytter til eller fra. Fælles for dem alle er dog, at der skal bruges en kopi af dit pas. Dertil er der normalt også en tilflytterformular for det land, du flytter til. I Danmark kræves for eksempel, at du er tilmeldt folkeregistret, når godset ankommer.

 

8. Forsikring

Transportforsikring er obligatorisk, når du bestiller flytning via Transporteca. Prisen på forsikringen afhænger af værdien af det forsikrede gods og er ret simpel at regne ud:

 

  • Indefor Europa og til/fra Nordamerika og Asien: 1.5% af den forsikrede værdi, dog minimum DKK 750
  • Til/fra andre lande: 3.0% af den forsikrede værdi, dog minimum DKK 750

 

9. Priser på billig flytning til udlandet

Priser på billig flytningSom du kan se af ovenstående kan det sagtens lade sig gøre at forberede sig til en billig flytning til udlandet. Her har du nogle eksempler på priser på flyttegods Transporteca har håndteret. Priserne er all-in, dvs. at det er fra dør til dør, og at der ikke kommer andre udgifter oveni. Priserne er således inklusiv forsikring, som i de viste tilfælde har ligget mellem DKK 750 og DKK 1.500

 

  • 20 fods container – Florida til Hjørring – DKK 48.150
  • 2 paller fra København Ø til Sydney – DKK 18.259
  • 1 palle fra Herning til Los Angeles – DKK 12.002

 

I nogle tilfælde kan det bedst betale sig kun at købe transporten frem til ankomsthavnen, og derefter selv forestå den videre transport i udlandet. Dette kan være en fordel, hvis du selv har mulighed for at hente godset i havnen eller hvis du selv har kontakter i landet, som kan klare levering for dig. Hermed et par eksempler på sådanne transporter:

 

  • 2 paller fra Rønde til New York (levering i havn) – DKK 9.954
  • 2 paller fra Brædstrup til Chile (levering i havn) – DKK 6.259
  • 4 paller fra Odense til New York (levering i havn) – DKK 18.816

  

Næste skridt, når du vil flytte billigt til udlandet

Besøg vores side om flytning her, og udfylde din detaljer, send os en mail på flytning@transporteca.com eller ring til os på 71 99 72 99. Så skal vi nok guide dig videre.

 

Referencer på Trustpilot

Elizabeth og Thomas flyttede hjem fra USA
Lars skulle udstationeres til Canada

 

Artikler relateret til billig flytning til udlandet

Transport
Søfragt
Luftfragt
Billig transport
Fragt til Canada
Fragt til England
Fragt til Tyskland