Speditør guide

Ordet speditør har sin oprindelse i det italienske “Spedizione” (forsendelse) som igen kommer fra det latinske “Expeditio”, som betyder “Krigstog” eller “Ekspedition”. I praksis dækker ordet “Speditør” (engelsk: freight forwarder) både over en person og et firma, som beskæftiger sig med transport af varer nationalt eller internationalt.

 

Hvad er en speditør? 

SpeditørEn lidt bredere definition angiver speditøren som en person eller et firma, som formidler og organiserer transport af varer for andres regning. I de fleste tilfælde står speditøren for at kombinere forskellige transportformer til et samlet transportprodukt og står dermed for samlastning, omlastning, dokumenthåndtering og opbevaring.

 

Find en speditør til din transportopgave på Transportea

 

En speditør adskiller sig fra de virksomheder, der ejer transportaktiverne – dvs. lastbiler, skibe, toge, fly og lagerfaciliteter – ved at speditøren ikke behøver at eje eller drive nogle aktiver. Speditøren køber plads på de forskellige transportmidler, sætter dem sammen til en samlet pakke, tilsætter dokumenthåndtering og sælger en samlet transportløsning videre til sin kunde. Teoretisk set kan en speditør derfor blot være “en person med en mobiltelefon og en email-adresse”. I praksis kræves der dog en del mere. De fleste speditør vælger normalt at eje og drive nogle af aktiverne, oftest lageret på deres hovedmarked.

 

Forskellige typer speditører

Dansk speditør DSVSpeditører findes i mange forskellige afskygninger, lige fra det store verdensomspændende speditionsfirma med hundredvis af kontorer og flere hundredetusinde medarbejdere på verdensplan over de nationale selskaber til det helt lille firma med én mand, hans mobiltelefon og (måske) en varevogn.

 

I speditørernes internationale superliga finder man selskaber som DHL, Kuehne & Nagel, Schenker og Panalpina. Det er alle sammen europæiske selskaber med kontorer i hele verden som kan levere en ‘komplet pakke’, hvor du kan få transporteret dit gods fra ét sted i verden til et hvilket som helst andet sted i verden. De eneste danske selskaber i denne lige er DSV og det Mærsk-ejede Damco, som ifølge Logistics Management er verdens 11. og 17. største speditørfirmaer.

 

I toppen af den danske liga findes selskaberne Prime Cargo, Blue Water Shipping, Alpi og Leman. Disse selskaber har deres hovedkvarter i Danmark samt egne kontorer i udvalgte byer – typisk i Kina og USA – men bruger ellers tredjepartsagenter til at dække resten af verden.

 

Bedste danske speditørerTil slut findes der et stort antal mindre speditører, som typisk har ét kontor i Danmark og bruger agenter til at håndtere alt deres oversøiske gods.

 

Hvilken speditør skal jeg vælge?

Generelt anbefaler vi at mindre danske virksomheder, iværksættere og folk uden transporterfaring benytter en af de store danske speditører. De er store nok til at have egne folk på de vigtigste steder, men samtidig ikke så store at en forholdsvis lille kunde har svært ved at få prioritet. Derudover leverer de generelt en god service.

 

Det essentielle spørgsmål er hvad der udgør en god speditør. En speditør – hvad end det er en person eller et firma – skal grundlæggende kunne sit ‘håndværk’, hvilket vil sige at han skal kunne flytte godset fra A til B indenfor den aftalte tid og til den aftalte pris. Når det så er sagt, så må man erkende at 90% af en speditørs arbejde er kommunikation. Om kommunikationen foregår personligt over telefonen eller med automatisk opdateringer fra et IT-system via mail eller hjemmeside, er ofte mindre vigtigt. De fleste transportkøbere kan acceptere afvigelser så længe de bliver informeret i tide. Det væsentligste kriterium for valg af speditør bør derfor være personens eller virksomhedens evne til proaktivt at informere sine kunder.

 

Vi anbefaler at du bruger dit netværk til at få anbefalinger på to eller tre speditører. Tag derefter en snak med dem og tag så en hurtig beslutning om hvem, du mener, du bedste kan arbejde med. Alternativt kan du finde speditører og sammenligne deres produkter direkte på Transporteca. Her er deltagende speditører allerede screenet så du er sikret præcise transittider, en fast pris og god kommunikation. Men mest af alt drejer det sig om at komme i gang og gøre sig sine egne erfaringer.

 

Find de bedste speditører og transportløsninger med Transporteca

 

Find Speditør

 

 

Andre artikler relateret til speditør

Fragt
Transportfirma
Billig fragt
Pakkepost
Pakketransport
Fragtpriser
Billig transport
Fragt til Grønland